Sitemap

Om Hitsurf.dk

Om webmaster

- Historie
- Mine hitlister
- Copyleft

Hitsurf.dk er en privat hjemmeside uden kommercielle interesser.

Historie
Hitsurf.dk startede som en personlig hjemmeside med den snørklede adresse http://home19.inet.tele.dk. - Altså som en del af de 10 MB, jeg havde til rådighed hos min internetudbyder.

Det første års tid var besøgstallet da også derefter. Hvis jeg havde 5-10 besøgende i løbet af en uge, var det højt.

26. juni 2001 købte jeg domænet hitsurf.dk. Dengang pegede linket dog bare på min mere snørklede TDC-adresse.
19. maj 2002 rykkede Hitsurf over på et webhotel, der understøtttede ASP, og med det lancerede jeg de første interaktive features. Hittip-sektionen var det første bruger-feature, der kom til.

I marts 2003 kom der mulighed for at oprette profil med lanceringen af version 3.

Med version 5 kom den første frame-løse version af Hitsurf i marts 2005.
I juli 2007 kom så den nuværende Version 6, hvor jeg ved samme lejlighed er gået fra ASP over til PHP.

Mine hitlister
Mit hitlistenørderi startede i efteråret 1981, hvor jeg begyndte at høre Internationale Hitparade på tysk radio (NDR2).
Jeg havde en drøm om, at Danmarks Radio en dag burde sende et lignende program. (Det kom så med programmet X3, der blev sendt i årene 1992-1995).

For sjov skyld satte jeg 1-times programmer sammen, der skulle vise mit bud på, hvordan et dansk program efter samme koncept kunne se ud.
Med tiden begyndte jeg også at indtale mine "radioprogrammer" på bånd (Jeg har stadig en masse af disse bånd liggende).
Disse bånd er primært lavet i perioden 1983-1991. Det blev til et par enkelte bånd i 1992-1995 plus en lille del af et "program" i sommeren 2000 lavet i Dance Ejay.

Ligesom det tyske program skulle mit program også have sin egen hitliste. Januar 1982 - juli 1983 lavede jeg en ugentlig top-5, der afspejlede en meget subjektiv kombination af, hvad der var populært i Danmark, Tyskland og England og hvad jeg selv foretrak af musik.

I august 1983 gik listen så over til udelukkende at afspejle min egen smag. Det er grunden til, at mit arkiv starter med 12. august 1983.
Listen har haft forskellig størelse gennem tiden fra top-20 til top-50. Siden november 1990 har størelsen dog ligget fast på top-20.

Med min nye hjemmeside fik jeg mulighed for at kommunikere min obskure interesse ud til omverdenen - og fandt til min skræk ud af, at der var andre i Danmark, der var lige så tossede med hitlister som mig.

Copyleft
Materialet på Hitsurf.dk (dog undtaget brugernes personlige hitlister) er omfattet af Copyleft-betingelserne.
Det betyder, at indholdet frit kan bruges og videreformidles, såfremt det sker på de samme vilkår som her (non-kommercielt og gratis), og der er kildehenvisning på.
Du kan med andre ord frit bruge hitlisterne her på din egen hjemmeside, såfremt det tydeligt fremgår, at listen er hentet herfra.
Når det gælder brugernes egne personlige hitlister bør du dog spørge den pågældende bruger om lov først.

Du kan desuden frit kopiere konceptet bag enkelt-delene af sitet, såfremt du gør det på samme vilkår som jeg gør det.
Eksempelvis ville det være oplagt, hvis du skulle få lyst til at lave en hitliste på din hjemmeside til R&B-tilhængerne, eller en svensker eller nordmand følte for at lave en svensk- eller norsk pendant til Hitsurf Chart.

Wikipedia om Copyleft

Disclaimer

Hitsurf.dk er en non-kommerciel hjemmeside drevet på hobbybasis af mig (Philip) med hjælp fra en håndfuld moderatorer.
Jeg kører siden som en ren fritidsbeskæftigelse ved siden af mit almindelige lønarbejde. Derfor kommer nye tiltag ikke nødvendigvis her og nu. Det kan tage alt mellem 1 time og 1 år.
Og derfor vil min energi være meget svingende, alt efter hvor meget af min tid og mit overskud der lægges beslag på via andre fritidssysler eller jobbet.

Hitsurf.dk - logo

Søg efter sange: