House Arrest
Krush
| Første gang på min top-20: 15. jan. 1988 | |
| Placering første uge: | 5 |
| Bedste placering: | 2 |
| Antal uger på top-20: | 4 |
Genre:
House
Udgivet:
1987
Tilføjet:
Om sangen
House Arrest blev udgivet i UK i slutningen af 1987 og kom dermed i kølvandet på M/A/R/RS' hit, Pump Up the Volume. Sammen med navne som S-Express og Bomb the Bass bliver House Arrest regnet for et af de første, banebrydende udgivelser indenfor den britiske variant af housemusikken.
Krush bestod af Mark Gamble, Cassius Campbell og sangerinden Ruth Joy samt producerne Mark Brydon og Robert Gordon.
Robert Gordon fik også flere succeser efter tiden med Krush, bl.a. som medproducer for Moloko.
House Arrest nåede 3.-plads i UK over månedsskiftet december 1987-januar 1988, og den gik også top-10 i en række andre lande i Europa.
Personlige kommentarer
Jeg var 20 år og boede i Norge da sangen kom frem. Musikalsk stod vi ved en skillevej på dette tidspunkt. Skillet mellem 'voksenpop' og ungdomsmusik blev tydeligere, og specielt blandt os der var omkring 20 år dengang, skilte vandene virkelig. Nogle hyggede sig med "(I've Had) The Time of My Life" og andre bløde popnumre, mens andre straks tog de nye toner indenfor bl.a. house til sig.
Jeg hørte til den sidste gruppe. Jeg var i forvejen helt forgabt i italodisco, og med den genre på tilbagegang var housemusikken et kærkomment alternativ, der også var ved at vinde frem på hitlisterne.
Bevares! Jeg skulle lige have en uge til at se det fede i den, men så kom ordene fra sangen, "I know you're gonna dig this" til at passe. Det blev til tre uger på 2.-plads på min hitliste, og på trods af at den kun fik 4 uger på min top-20, blev det alligevel til en 17.-plads på årslisten, hvilket også vidner om hvor hurtigt min hitliste udviklede sig dengang.
Hitlisteplaceringer
| Hitliste/land | Topplads |
|---|---|
| Schweitz | 1 |
| Vesttyskland | 5 |
| Norge | 2 |
| Sverige | 15 |
| UK | 3 |
| Holland | 7 |
| Østrig | 12 |
| Belgien (Flandern) | 12 |
| Irland | 21 |
| Europa | 8 |
| New Zealand | 31 |
Flere hitblik
Jeg lever i en boks
Mannen i Boksen
Close (To The Edit)
The Art of Noise
The Sun Always Shines on TV
a-ha!
House Arrest
Krush