Hitsurf.dk

Running Down
  Jasmine

Første gang på min top-20:
2. feb. 1990
Placering første uge:2
Bedste placering:2
Antal uger på top-20:8

Genre:
Italo disco

Udgivet:
1989

Tilføjet: Mandag 2. februar 2026 kl. 13:39

Personlige kommentarer

Italo disco var stor på min hitliste gennem sidste halvdel af 80'erne, og i 1986 og 1987 var italien det land, der scorede flest points på min årsliste. Også i 1988 lå Italien i top, men dog knebent over UK.

Men i 1989 var genren på retur, selv på min hitliste, og den døde meget pludseligt mod udgangen af året. Housemusikken var for alvor begyndt at have kommerciel succes på de officielle hitlister her i Europa.

I februar 1990 kom Jasmine ind på min hitliste med "Running Down". Det blev det sidste top-20-hit for genren på min hitliste. Kun på grund af Sinead O'Connors monsterhit måtte hun nøjes med 2.-plads den 2. februar 1990.
Den 30. marts 1990 rykkede sangen ned på 30.-plads på min hitliste, og dermed var italo disco død på min hitliste.

- I hvert fald for en tid. Et par årtier senere opnåede genren en genopblomstring på min hitliste med navne som ItaLove og Mirko Hirsch. Men det er en anden historie.