Om min top-20

Af Piet Philip Nunnegaard

Musik har altid haft min store interesse, lige fra da jeg indspillede mit første spolebånd som 8-årig i foråret 1976, til i dag hvor jeg streamer musikken fra internettet.

I efteråret 1981 begyndte interessen for hitlister også at vise sig. Jeg var knap 14 år på det tidspunkt, og jeg sad klistret til radioen hver søndag aften kl. 19-20 for at høre Internationale Hitparade med Wolf Dieter Stubel på tysk radio. Her fik vi top-5 fra England og USA samt programmets egen lytterbaserede top-5. Denne ene time om ugen var nok til at man kunne være 2-3 måneder foran de andre, der kun hørte dansk P3.

Første hitlister

Jeg elskede også at lege radio-DJ, og i efteråret 1981 var det tyske program tydeligt inspirationskilde til programmet, som jeg kaldte "Toppop nutildags". Men også vores beboerblad fik min lidenskab for hitlister at mærke. Jeg gik ind i den lokale LM Radio og spurgte dem hvilke der var deres fem mest solgte singler for tiden. Den unge ekspedient sjussede sig lidt frem, og i november 1981 kunne jeg i beboerbladet bringe hitlisten, hvor svenske Caramba lå på 1.-plads med "Hubba Hubba Zoot Zoot". På 4.-plads lå Aneka med "Japanese Boy".

Den 1. januar 1982 satte jeg mit eget hitlistemageri i system. Mit fiktive radioprogram fik nu det hippe navn Toppop 82, og programmets egen top-5 blev en fast del. De første tre uger lå Kim Wilde på toppen med Cambodia.
Listen var ikke udtryk for min egen smag, men snarere mit bud på hvordan en hitliste kunne se ud hvis alle danskere hørte lige dele NDR 2 og dansk P3.

Efter godt et år med denne fiktive hitliste til det fiktive radioprogram forsøgte jeg at udtænke et koncept for en egentlig hitlliste med et reelt talgrundlag. Ud over foråret 1983 begyndte ideen om en liste, der var baseret på hvor tit jeg havde en sang i hovedet eller måske ligefrem lyttede til den, at rumstere i mit hoved.

Min hitliste ser dagens lys

I august 1983 kastede jeg mig ud i at afprøve det nye koncept. På mit kladdeark satte jeg en streg ud for de enkelte numre når jeg enten havde dem i hovedet eller hørte den på kassettebånd eller plade, og fredag den 12. august 1983 så den første udgave af min personlige hitliste dagens lys.

Men med en hitliste hvor selv det største hit kun fik 11 points, og der var pointlighed mellem 2.- og 3.-plads, indså jeg at algoritmen ikke var så holdbar i sig selv, og de næste lister blev bare til ved at jeg satte mig om fredagen og skrev sangene ned i rangordnet rækkefølge uden nogen videnskabelige tal at arbejde med.

I slutningen af september 1983 prøvede jeg igen, og denne gang havde jeg flere regler klar. Måden som pointene havde fordelt sig ud over ugen, ville tælle, hvis flere melodier havde lige mange points. Jo tættere på deadline pointene var faldet, jo bedre.
Den 30. september 1983 skød jeg listen i gang igen, og denne gang holdt det i lang tid frem.

Listen går online

Torsdag den 19. oktober 2000 opretter jeg en hjemmeside på adressen home19.inet.tele.dk/hitsurf, og listen fra den 6. oktober (samme dag som jeg fylder 33 år) ligger på det store internet.

I sommeren 2001 køber jeg domænet hitsurf.dk, og i maj 2002 lejer jeg mig ind på et webhotel, hvor jeg kan bruge serverside-kode (fx ASP eller PHP).

Top-20 i dag

De første mange år brugte jeg bare papir, blyant og lommeregner til udregning af listen, men i 1997 begyndte jeg at bruge regneark.

Da jeg blev mere rutineret med Excel, kunne jeg bruge mere komplicerede algoritmer, der også gjorde at der blev færre pointligheder ned ad listen. En typisk hitliste anno 2024 bliver til på dette grundlag:

2-3 gange om ugen giver jeg de enkelte numre mellem 0 og 12 points.
Jeg giver point for hver påbegyndte time jeg har et nummer i hovedet (dog på slump). Disse points tæller med vægt 0,41. Den slags tager regnearket sig af, så jeg skal kun tænke på selve vægttallet.
Jeg giver sangene point for hver gang jeg lytter til dem. En fuld lytning på over 2 minutter giver 2 points pr. gang. Lytning på mellem 30 og 60 sekunder giver 0,66 points, og lytning på mellem 1 og 2 minutter giver 1,33 points.
For at foretage den sidste adskillelse i pointene angiver jeg hvilken placering jeg umiddelbart mener at nummeret fortjener på ugens liste. 1.-plads giver 0,5 points, 2.-plads 0,49 points osv.

Listegrundlaget før og nu

Når det gælder grundlaget for min hitliste, kan den meget fint deles op i før og efter år 2000. I praksis skete skiftet i en periode fra foråret 1999 til forsommeren 2001.

1900-tallet

I 1900-tallet var det primære grundlag for musikken på min hitliste radioen. Langt de fleste nyheder på min hitliste var numre, som jeg havde optaget fra radioen indenfor den sidste uge. Resten var numre som jeg havde på plade, enten fordi en sang fra en af mine LP'er var kommet ind på listen, eller fordi jeg havde taget en chance nede i pladeforretningen.

2000-tallet

Med internettet blev radioen trængt mere og mere i baggrunden, og da radiostationerne, både de kommercielle stationer og DR-kanalerne, indførte playlistehelvedet, der betød mere voksenkedelig musik og mindre dance og andet, som man ifølge den uskrevne del af lovgivningen ikke må kunne lide, forstærkede det tendensen mod at jeg brugte internettet.

Jeg satte mig og studerede hitlisterne fra de lande, der havde en musiksmag der lå tæt op ad min. I første omgang var det lande som Tyskland, Holland og Italien. Hurtigt kom de gamle østbloklande med i puljen. Således kom det første østblok-hit ind på min hitliste den 7. september 2001. Det var Petr Kotvald (udtales "Petre Kotvald"), der gik ind på 2.-plads med Mumuland, der var inspireret af KLF's univers, men som måske også har handlet om de omvæltninger som Tjekkiet selv gennemgik i tiden efter fløjelsrevolutionen i 1989.

Mens de officielle hitlister er blevet stadig mere anglo-amerikanskorienterede, er min hitliste gået den modsatte vej. Internettet har givet mig mulighed for at høre musik fra mange andre lande end bare Danmark, UK og USA, og i sommeren 2024 udgør UK og USA kun en meget lille andel af musikken på min hitliste. Ikke engang sproget er særlig dominerende på listen. Der synges på sprog som polsk, slovensk, litauisk, estisk, tartarisk, ukrainsk osv. Det gør også at Spotify ikke rigtigt kan tilfredsstille mine ønsker. Lige så snart en sang synges på sprog som nederlandsk, polsk eller rumænsk, er chancen for at finde den på Spotify meget lille. På YouTube er der derimod ingen huller når jeg skal lave playlisten med sangene fra min hitliste.

Jeg fatter simpelt hen ikke at folks musiksmag er blevet mere ensrettet mod det angloamerikanske, når nu internettet har givet dem mulighed for at høre mere forskellig musik.

Vi tager en sidste omgang med det store sommerhit på min hitliste i 2024 med nederlandske Gekkenhuys. Og nej, det bliver ikke sidste omgang herfra!
https://www.youtube.com/watch?v=xyM_2hfWTGY